DAK i pressen

Thomas Larsen: Dagpenge bliver centrale i valgkampen

Langt flere end forventet har mistet retten til dagpenge i 2014, og med de nye tal har Enhedslisten og SF fået momentum til for alvor at gøre dagpengespørgsmålet til et centralt emne i valgperioden. Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, der peger på, at det i sidste ende kan koste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) regeringsmagten. »Jeg tror, at hvis Helle Thorning-Schmidt ikke får landet denne sag, kan det blive en af de enkeltsager, der vil gøre det helt umuligt for hende at fastholde magten,« siger han. Ifølge tal fra AK-Samvirke har i alt 16.748 arbejdsløse danskere sidste år opbrugt retten til dagpenge, og således er 50.648 røget ud af dagpengesystemet i løbet af de seneste to år - langt flere end forventet.

Medie
Berlingske Nyhedsbureau m.fl.