DAK i pressen

Radikale: Der blev begået fejl, da dagpengereformen blev lavet

Langt flere end ventet er faldet ud af dagpengesystemet, men vi står fast på en to-årig periode, siger R. Der blev begået fejl, da de Radikale sammen med Dansk Folkeparti og den daværende VK-regering i 2010 vedtog den omdiskuterede dagpengereform. Det erkender de Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, efter at nye opgørelser har vist, at 16.748 personer mistede retten til dagpenge i 2014. Dermed har 50.648 mistet dagpengeretten i de seneste to år. Ifølge tal fra a-kassernes organisation, AK-Samvirke, har knap 10 procent af de personer, som mistede retten til dagpenge i perioden januar 2013 til oktober 2014 nu hverken et lønnet arbejde eller nogen form for offentlig ydelse.

Medie
Danmarks Radio