DAK i pressen

Glem det: Thorning afviser dagpenge-svar før valg

De vælgere, der måtte håbe på et klart svar til de mange, der er faldet ud af dagpengesystemet, kan godt glemme det. Det kommer ikke før et folketingsvalg. Det understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag i et interview med Ugebrevet A4 i anledning af sit 10-års jubilæum som socialdemokratisk formand på søndag. Dagpengereformen, som blev vedtaget af den tidligere VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale, har sendt mange tusinde danskere ud i et økonomisk mørke. I februar viste en opgørelse fra AK-Samvirke i februar, at cirka 51.000 ledige er røget ud af dagpengesystemet i de to år, reformen har kørt.

Medie
Avisen.dk