DAK i pressen

Succesen har en pris - en ustyrlig høj pris

Den såkaldte jobrotation har umiddelbart haft en vis succes med at skaffe ledige i job. Men ordningen har flere gange sprængt de økonomiske rammer. Verner Sand Kirk, direktør for AK Samvirke (de danske a-kassers brancheorganisation), kalder ordningen »en god idé«.

»Men det samlede tilskud - både til den, der skal i uddannelse og den, der tages ind i et vikariat - bliver ret voldsomt. Derfor kan den tiltrække svindlere.«

Desuden er han kritisk over for den måde, regeringen anført af Mette Frederiksen (S) solgte den på over for de såkaldt udfaldstruede efter dagpengereformen.

»Jobrotationen har ikke hjulpet ret mange af dem, der ville falde ud af dagpengesystemet. Det gjorde vi opmærksom på fra starten, og det er også, hvad tallene viser.«

Regeringen har taget konsekvensen af, at ordningen voksede sig for stor og for dyr. Fra i år sættes refusionen til kommunerne ned, og ordningen målrettes de svageste ledige.

Medie
Berlingske