DAK i pressen

Og hvad så med de 1000, der hver måned mister dagpengene?

Dagpengekommissionen har ingen hjælp til de arbejdsløse, der mister ret til dagpenge og andre ydelser. Nu må politikerne træde i karakter, lyder kravet.Dagpengekommissionen forholder sig slet ikke til deres situation, og derfor er der brug for, at politikerne står klar med mere hjælp til de udfaldne, lyder opråbet fra både a-kasser og fagbevægelsen. - Det er en ringe trøst, at der kommer et bedre dagpengesystem, så der ikke falder så mange ud om et år eller halvandet, hvis man står til at miste forsørgelsen nu og her, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.


I øjeblikket opbruger godt 1000 ledige dagpengeretten hver måned, mens flere end 200 arbejdsløse hver uge ryger ud af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Heraf er det skønsmæssigt blot omkring 30 procent, som kan få kontanthjælp, mens resten står uden offentlig forsørgelse, fortæller Verner Sand Kirk. Og gruppen af udfaldne vil kun vokse sig større, indtil de nye dagpengeregler kan træde i kraft. Der vil jo komme nogle ændringer af dagpengesystemet og nogle nye regler, som ikke bare kan tages i brug om 14 dage. Det vil tage noget tid. Men mens det foregår, så er der stadig folk, der ryger ud, og det håber jeg da, at man også vil tage hånd om i den politiske løsning.


- Politikerne kan sagtens løse problemet, hvis de vil. Man kan sagtens sætte udfasningen af arbejdsmarkedsydelsen i bero, hvis det er det, man vil. Det kan man gøre allerede i morgen. Man kan også ændre på genoptjeningen med det samme, siger Verner Sand Kirk.

Medie
Avisen.dk