Sådan finder du a-kassernes medlemstal
Du kan finde medlemstal for a-kasserne på Danmarks Statistik (DST) og hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Find links her og læs om forskellene på de to sider
STARs tal
Du kan finde STARs opgørelse af medlemstal her (åbner i nyt vindue). I STARs opgørelser kan du se tal for forsikringsaktive, medlemmer der er på efterløn og antal kontingentfritagne. Du kan dog ikke dele tallene op på alder. Og i det hele taget kan du ikke "trække" tallene. De er nemlig opgjort i månedlige statistikker, som kun er tilgængelige i PDF-formater.
Figur 1 her på siden viser et eksempel på tal fra STAR.
DSTs tal
Du kan finde Danmarks Statistiks opgørelse af medlemstal her (åbner i nyt vindue). I opgørelsen fra Danmarks Statistik kan du ikke udskille de kontingentfritagne medlemmer. Derudover indgår personer på efterløn ikke i medlemstallet. Til gengæld kan du her dele tallene op på aldersgrupper samt geografi. Og du kan trække tallene fra statistikbanken, så du hurtigt kan behandle dem i et regneark.
Eksempel på opgørelse af medlemstal:
Organisationsgrad i a-kasserne
Medlemstallene kan bruges til at udregne organisationsgraden blandt dagpengeforsikrede. Vil du vide mere om dette emne, så læs denne analyse fra Danske A-kasser: