Dagpengeudfald

Ny prognose: 1.300 risikerer hver måned at miste dagpengene fremover

En helt ny prognose viser, at over 15.000 ledige det næste år risikerer at miste dagpengene

En ny prognose fra AK-Samvirke viser, at ca. 1.300 ledige hver måned fremover risikerer at miste dagpengeretten, som følge af den nye toårige dagpengeperiode. I de næste par måneder vil der dog være flere ledige som mister dagpengene på grund af efterdønninger af den måde reformen blev indfaset.

Prognosen viser, at problemet fortsætter mindst det næste år, hvis beskæftigelsessituationen ikke ændrer sig meget markant. Det betyder, at over 15.000 ledige i det næste år opbruger deres toårige dagpengeret.

Prognosen viser også hvor mange ledige der i hver enkelt a-kasse risikerer at miste dagpengene.