800x600px_BrødBenzin (002).png

Derfor er der brug for et inflationstillæg

I år er dagpengene kun steget med 0,15 procent. Det svarer til, at en dagpengemodtager før skat kun har fået knap en krone mere at leve for om dagen - i forhold til, hvad de fik sidste år. Og det i en tid med den højeste inflation i næsten 40 år. Danske A-kasser opfordrer derfor politikerne til at indføre et midlertidigt inflationstillæg til dagpengemodtagere. Et tillæg som vil være en gratis omgang for staten

Brød er steget med næsten 14 procent og benzinen med omkring 37 procent, og samlet set har inflationen betydet, at forbrugerpriserne er steget med 8,7 procent på det seneste år, som Figur 1 viser.

Det kalder i følge Danske A-kasser på et Inflationstillæg til dagpengemodtagerne, så de kan få lidt økonomisk støtte til at komme igennem tiden med den tårnhøje inflation.

Læs notatet Omkostningsneutralt inflationstillæg til dagpengemodtagere

De ophedede priser skyldes først Coronakrisen med de gentagne op- og nedlukninger i forskellige dele af verden, dernæst den kraftige økonomiske fremgang, der kom i kølvandet på pandemien og senest krigen mellem Rusland og Ukraine. 

Grafik med inflation incl juli 22

Høje priser - lave dagpenge

Men de skyhøje priser står i skærende kontrast til stigningen i dagpengene i år, som er på sølle 0,15 procent. Årsagen til at stigningen er så lille er blandt andet, at Finansministeriet ser på lønudviklingen to år tilbage, når de beregner, hvad dagpenge og overførselsindkomster skal stige. Det vil sige, at stigningerne i 2022 bygger på lønudviklingen i 2020, og den var ifølge ministeriet særligt lav - nemlig kun 1,2 procent - på grund af Coronakrisen.

Og oveni det bliver dagpengene ramt af den fortsatte udhuling, som Danske A-kasser har kritiseret i årevis. Den betyder, at der fra de 1,2 procent trækkes 0,75 procent, som følge af Skattereformen fra 2012 og yderligere 0,3 procent som dog indsættes på en pensionsopsparing. Resultatet er, at dagpengene kun stiger med de sølle 0,15 procent.

Hjælp i form af tillæg

Derfor foreslår Danske A-kasser, at der indføres et midlertidigt inflationstillæg til dagpengemodtagere på 3,5 procent i resten af 2022 og i 2023. Hvis forbrugerpriserne efter 2023 er faldet til et normalt leje igen, så kan tillægget bortfalde.

Foto af Eva Obdrup - s/h

Eva Obdrup

Formand for Danske A-kasser
88 920 700

Gratis omgang for staten

Et tillæg på 3,5 procent er omkostningsneutralt for staten. For når dagpengesatsen forhøjes, så forhøjes indtægterne fra medlemsbidraget også. Det vil sige, det man som medlem af en a-kasse betaler til staten for at være forsikret.

Dette medlemsbidrag gør, at udgifter til dagpenge er fuldt ud finansieret af medlemmerne selv - ved en ledighed på op til 2,5 procent. Og det er præcis den ledighedsprocent, som gjorde sig gældende for dagpengemodtagerne i maj og juni 2022.

Konkret vil det betyde, at alle a-kassemedlemmer finansierer tillægget ved at betale 12,50 kroner mere i kontingent pr. måned. Hvilket svarer til godt ni kroner efter skattefradrag.

Inflationstillæg

For at afdæmpe konsekvenserne af den voldsomme inflationsstigning og udhulingen af dagpengene foreslår Danske A-kasser, at der indføres et midlertidigt inflationstillæg til dagpengemodtagere på 3,5 procent resten af 2022 og i 2023.

Med dette inflationstillæg vil Danmark ligge på linje med Finland, som netop har indført et inflationstillæg på blandt andet pension, førtidspension og dagpenge.

Hvis forbrugerpriserne efter 2023 er faldet til et normalt leje, så kan tillægget falde væk.

Dagpengene rækker ikke langt

I 2020 udarbejdede Danske A-kasser og 12 a-kasser en undersøgelse af, hvordan det er at være på dagpenge. Både økonomisk og menneskeligt set. Undersøgelsen viste, at der - allerede inden inflationen - var store følger af at leve på de skrabede dagpenge. 

Læs om undersøgelsens resultater her