Dagpengeudfald

Prognose: Tusinder vil miste dagpengene hver måned

AK-Samvirke følger løbende konsekvenserne af dagpengereformen. Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet ser ud til at ramme de ledige endda meget hårdt. Op til 2.400 ledige risikerer hver måned at miste dagpengene på grund af stramningerne

Analyseoverblik

  • Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år for de ledige, der i 2. halvår af 2012 rammes af de forringelser af dagpengereglerne, som den tidligere VK-regering indførte. Det betyder, at de nye dagpengeregler først får fuld effekt efter 31. december 2012.
  • Ændringerne af dagpengereglerne betyder, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år, og at genoptjeningskravet bliver fordoblet fra et halvt til et helt år. Samtidig med at dagpengeperioden halveres, bliver det dobbelt så svært at genoptjene retten til at få dagpenge.
  • For at vise konsekvenserne af dagpengereformen opgør AK-Samvirke hvert kvartal hvor mange, der havde mistet dagpengene, hvis reformen allerede var fuldt indfaset. Det giver en unik indsigt i hvor mange, der risikerer at miste dagpengeretten efter 31. december 2012.
  • Analysen viser, at hvis dagpengereformen allerede havde været gennemført, ville der i perioden fra februar 2011 til januar 2012 i gennemsnit have været ca. 2.400 ledige, der hver måned mistede deres dagpengeret.
  • Men oven i de ca. 2.400 ledige vil der hver måned i første halvår af 2013 være mindst 1.000 ledige yderligere, der mister dagpengeretten. Det er de ledige som får gavn af det ekstra halve år regeringen midlertidigt forlænger dagpengeperioden med, for dem der opbruger to års dagpengeret i andet halvår af 2012, men som det ikke lykkedes at finde et varigt arbejde i det ekstra halve år.
  • Selvom LO a-kasserne kun repræsenterer 55 pct. af alle ledige a-kassemedlemmer, kom hele 62 pct. af dem, der passerede den nye to-årsgrænse fra en LO a-kasse.
  • De a-kasser, der er mindst berørt, er FTF a-kasserne. FTF a-kasserne har 8 pct. af alle ledige a-kassemedlemmer. Men det er kun 5 pct. af dem, der passerede to års ledighed, der kommer fra FTF a-kasserne.
  • Andelen af ledige der passerede to års ledighed er markant størst for de 50-59-årige
Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
20180553

Dokumenter